Kursusplan


Det er hårdt at uddanne sig til bartender på bare 4 uger. Målsætningen er at give dig de kundskaber du behøver, for at blive så dygtig en bartender som muligt. Vi stiller høje krav til dig fordi du skal have mest muligt ud af uddannelsen og forlade opholdet med flest mulige redskaber i bagagen.

 

IKKE TO DAGE ER ENS

EBS siger at vi udvikler os mest, når vi har det sjovt, med det vi laver. Kurset er delt op i moduler som gør, at undervisningen hele tiden er ny og spænende. Det betyder, at du hele tiden kan holde motivationen til at lære noget nyt.

"Selvfølgelig skal vi udvikle os
men vi skal også have det sjovt!"


Kurstiden er 4 uger med lektioner fra mandag til fredag, ca 6 timer om dagen med start klokken 09.00. Resten af tiden kan du bruge på stranden eller i baren med vennerne.


MERE END 120 TIMERS INTENSE LEKTIONER

Vi fokuserer på, at du udvikler dig personligt og bliver mester i at “sælge dig selv”. De nyeste teorier, populært beskrevet som “følelsesmæssig intelligens”, præger tydeligt hele skoleforløbet.

Det handler om at kende sig selv, beherske forskellige situationer og om at blive bedre til at tolke andre menneskers signaler. Dernæst er det vigtigt, at du bliver fremragende til Cocktails og Mixology, Flair og Entertainment. Det kræver både faglig, menneskelig og teknisk indsigt.

Når du ankommer til EBS, får du udleveret et udførligt skema. Hele kursusperioden præsenteres, så du fra starten har overblik over, hvad der venter dig.


”Det er ikke bare en skole – der sker noget hele tiden.
FØLG MED OG LÆR”...


De praktiske og individuelle opgaver, du kastes ud i, er direkte relateret til bartender jobbet. Programmet er spændende og afvekslende - akkurat som bartenderlivet er det!

I undervisningen fokuseres der meget på det visuelle indtryk, den er intensiv og foregår koncentreret i et raskt tempo.

Forelæsninger, Praktisk undervisning, Cocktailkurser, Gruppearbejde, Individuelle opgaver, Personlig udvikling, Inspirationsture og Rollespil...

 

Tilbage