Kaffekursus (1 dag)

Indføring i den vidunderlige verden af kaffe!

DETTE FÅR DU UD AF DIT 1-DAGS KAFFEKURSUS

Tilrettelagt af de verdensberømte kaffeeksperter dr. Andrej Godina og Fabio Milani. Dette intensive og underholdene 1-dags kursus er den perfekte start, uanset om du blot ønsker at lære mere om kaffe for fornøjelsens skyld, eller du overvejer at blive en barista.

På dette 1-dags kaffekursus kommer du til at lære om alle faser i den fascinerende kaffeproduktionsproces fra farm til kop, herunder bryggemetoder i udvindingen af bønnerne, hvordan kafferistere udvikler særlige aromaer med forskellige ristningsforløb såvel som hvordan man brygger den perfekte italienske espresso.

Gennem praktisk træning med vores erfarne instruktører, får du hurtigt sikkerhed i brugen af espressoudstyr, såsom kværnen og maskinen til at producere den perfekte kop kaffe. Specialiserede smagsprøvninger giver dig indsigt i den spændende variation af aromaer som kaffe har fra både arabica- og robustatyperne. I slutningen af dette omfattende kursus, vil du have tilegnet dig færdigheder til at lave enhver drink inden for den espressobaserede menu, lige fra macchiatoer til cappuccinoer og barista-standarder.

TILMELD DIG ET KURSUS TILRETTELAGT AF INTERNATIONALE KAFFEEKSPERTER

Dr.Andrej Godina: Med en PhD i videnskab, teknologi og økonomi for kaffebranchen, er det få mennesker der kender kaffebranchen som dr. Andrej Godina! Andrej er en verdensberømt og autoriseret kaffeekspert og barista, der er anerkendt af den prestigefyldte Speciality Coffee Association (SCA). I 2015 etablerede han Umami Area, der er en forening med det formål at sprede kulturen for kvalitetskaffe gennem begivenheder og træningsprogrammer. Ikke nok med dette, han arbejder også som kaffesmager og -konsulent for kafferistere og italienske kaffemaskinefirmaer.

Fabio Milani: Fabio Milani er international kaffekonsulent med over 10 års brancheerfaring. Han er bedst kendt for at have opfundet kaffe-flair, der smelter kunsten i flair sammen med tilberedningen af kaffe. Udover at undervise i barista-kunsten har Fabio gennem sin udbytterige karriere arbejdet sammen med nogle af de største mærker inden for kaffebranchen, været med i juryen for talrige konkurrencer samt optrådt i en Costa Coffee-reklame!

SPECIALITY COFFEE ASSOCIATION (SCA)

Speciality Coffee Association (SCA) er en nonprofit-organisation der præsenterer tusindvis af kaffefagfolk rundt omkring i verden, fra producenter til baristaere. De er verdensførende i barista- og kaffeuddannelse, og tilbyder det prestigefyldte Coffee Skills Program der omfatter seks forskellige moduler. Hvert modul udbydes på tre forskellige niveauer med tilknyttede point til hvert trin.

Vores Kaffekursus (1 dag) giver dig færdighederne til at bestå SCAs introduktion til kaffemodulet. Hvis du ønsker muligheden for at opnå SCA-certifikatet og optjene 10 point fra Coffee Skills Diploma, kan du booke eksamenen gennem EBS. Eksamenen, der koster 60 €, finder sted under tilsyn af en SCA-autoriseret træner på en specificeret dato efter dit EBS-kursus.

Bemærk venligst at det er aldeles frivilligt at tage SCA-eksamenen.

3 grunde til at booke nu

Vil du udvikle dine kaffefærdigheder til hjemmebrug, eller søger du arbejde på en café? Derfor er dette 1-dags kursus noget for dig:

 

  1. Lær ar lave den perfekte kop kaffe, og tal om det som en prof
  2. Opdag alle aspekter af kaffeprocessen, fra farm til kop
  3. Bliv sikker i brugen af kaffeudstyr, så du kan finde arbejde i en café
Bestil nu

Støttet af de største spiritusmærker i branchen

En stor del af de bedste spiritusmærker i branchen har anerkendt os som verdens førende bartenderskole, på grund af vores standard ekspertise som vi bibringer vores elever. Vi har derfor opbakning fra nogle af de største navne i branchen, hvilket betyder, at du ikke kun vil modtage verdensklasse træning, men også vil beskæftige dig med verdensklasse ingredienser.

EBS Brands

KURSUS PENSUM - Kaffekursus (1 dag)

En introduktion til kaffens historie


Lær alt om den fascinerende kaffeproces fra dens oprindelse i Etiopien til Yemen og den arabisktalende verden op til nutidens kaffekultur i Europa. Lær alt om forskellen mellem arabica og robusta, få indsigt i de lande hvor der drikkes mest kaffe og meget mere.

Global kaffeproduktion


Vi undersøger de vigtigste kaffeproducerende lande, og udforsker hvordan geografiske placeringer har indflydelse på kaffearomaen.

Ristningsprocessen


Bliv bekendt med kafferistningsprocessen, lær hvordan man opbevarer ristet kaffe og deltag i en smagsprøvning af lys- og mørkristet kaffe tilberedt med stempelkande.

Bryggemetoder


I denne praktiske lektion, får du styr på forskellige bryggemetoder, og lærer forskellene på i, under og over udtrækning. Du vil også blive bekendt med kværningsprocessen og kaffedosering af espresso- og filterkaffe.

Espresso


Lær at betjene espressomaskinen hurtigt og med sikkerhed. Øv dig i at tilberede espressobaserede drinks, herunder macchiatoer, cappuccinoer, flat whites og meget mere.

Smagsprøvninger


Få udviklet dine kaffesmagsløg, og øg din forståelse af kaffe gennem underholdene smagsprøvninger. Lær hvad forskellen er på de forskellige typer kaffe:

  • Pulverkaffe og filterkaffe
  • Robusta- og arabicakaffe
  • Specialkaffe tilberedt vha. Chemex og Aeropress-kaffemaskiner

SKOLER DER UDBYDER 1-DAGS KAFFEKURSER:

EBS SOCIALE NETVÆRK

Følg os på vores sociale medie kanaler, og bliv opdateret omkring vores studerende og barskoler.