6 af vores yndlings cocktailbarer og klubber i Barcelona

11th July 2014
6 af vores yndlings cocktailbarer og klubber i Barcelona

EBS Barcelona er den absolut bedste destination, hvis du vil opleve lækre sandstrande, livet som bartender og storbyen på en gang. Derfor præsenterer vi her en top 6 liste med Barcelonas absolut bedste cocktailbarer og klubber.

Enorme Razzmatazz har det hele

Razzmatazz
De 5 forskellige områder i den koloenorme klub er en kæmpe legeplads for alle festfolk i Barcelona. Der er Indierock i Razz Club, techno-house i The Loft, technopop i Lolita, electropop i Pop Bar og electro rock i Rex Room. Livebands er alt fra Artic Monkeys til Banarama. For det meste betaler indgangen til alle 5 områder (lige meget hvad der sker i hver af dem), men ved koncerter skal man for det meste betale separat.

Få dine elektriske kicks på Sala Apolo i weekenden

Sala Apolo
Sala Apolo, en af Barcelonas mest populære klubber, er en danseklub i 1940’er stil, med god atmosfære og dårlig lyd, præcis som i 40’erne. Der er livemusik med alt fra Toots & the Maytals til Killing Joke, men selvom du betaler for bandet, skal du også betale for at komme ind på klubben bagefter. På onsdage er der afrikanske og latinske rytmer. På torsdage er det funk, brasilliansk, hiphop og reggae. Og fredage og søndage er det et kæmpe elektronisk show.

BeCool er Europæisk clubbing, når det er bedst

BeCool
Det bedste og nyeste fra Berlins elektroscene rammer altid BeCool først, når det lander i Barcelona. Efter liveshows med lokale rockbands eller internationale indiebands nyder det musikelskende publikum de vildeste og mest sofistikerede elektroniske trends og de enorme visuelle shows. Ovenpå, i Red Room, spiller Dj’s indiepoprock, hvis du har brug for en pause fra de tunge beats i klubben.

Hop ovenpå til cocktailhimlen

7 sins lounge
Jeg har set 7even med Brad Pitt og Morgan Freeman masser af gange, og jeg er efterhånden rimelig sikker på, at druk ikke er en af de 7 dødssynder. Så du klarer dig nok, selvom du kaster dig over 7 sins lounges syndigt lækre cocktailkort. Fantastisk personale, fedt interiør og husk at gå ovenpå og få nogle af byens bedste cocktails! Der er masser af events nedenunder og der kommer alle slags mennesker. Perfekt til et par verdensklasse cocktails før du skal ud og tjekke resten af nattelivet ud.

Hop ovenpå til cocktailhimlen

Boutique bar på Ohla hotel
Lad mig advare dig med det samme: Ohla Hotel er en vanvittig hip oase lige midt i Barcelona. Det betyder høje priser, og selvom vi er kæmpe fans af hoteller med gode barer, så har ingen af os nogensinde boet på Ohla. Boutique Bar er på den anden side super stilet, og væggene er dækket af lyse træhylder og baren er utrolig indbydende med baggrundsbelysning og udsigt over Via Laietana Avenue. Det er en prisvindende mixolog som står for baren og de andre bartendere er trænet til perfektion. Du bliver nød til at prøve stedet i hvert fald en gang imens du er i Barcelona.

Dry Martini Bar har serveret millioner af Martinis

Dry Martini bar
Dry Martini Bar er en absolut favorit bland de lokale, og hvis undrer dig over, hvad deres specialitet er, så er navnet et ret godt hint. Baren er nærmest Martiniens alter, men de har på ingen måde glemt, hvordan man laver andre drinks. Dry Martini Bar åbnede i 1978, og Pedro Carbonell, som i sin tid åbnede baren, er stadig mesteren alle ser op til. Baren er en del af Javier de las Muelas imperiet, og har et fantastisk personale, en kæmpe flaskesamling og et stilfuldt indrettet interiør i mørkt træ. Bestil en hvilken som helst Martini og oplev en verdensklasse servering, som du ikke får nogen andre steder. Mere end en million Martinis er blevet serveret her!

Har du fået appetit på nattelivet, Spanien og alt det andet du har hørt om Barcelona? Tag et kig på vores skole og tjek de åbne kursusdatoer her.